Murene falder: Årets vigtigste møde
SKI og Dansk Erhverv inviterer til årets største forum med fokus på indkøb og salg i det offentlige. Oplev debat, markante talerindlæg, udstilling og erfaringsudveksling.

Talere   

Beskrivelse af talerne på OPdagen 09'

Beskrivelserne opdateres løbende. Se hele programmet
her.
 
Karen Ellemann, indenrigs- og socialminister


Karen Ellemann (venstre) er indenrigs- og socialminister (siden april 2009). Udpluk fra CV:
- Venstres ordfører for familiepolitik og udlændinge og integration (2007-2009).
- Medlem af Socialudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2007-2009).
- Folketingsmedlem for Venstre i Københavns Omegns Storkreds fra 13. nov. 2007
- Medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune (2006)
- Uddannet lærer


Katia Knipschildt Østergaard, direktør, Dansk Erhverv

Derudover også advokat og medlem af konkurrencerådet, transportens tænketank, Danmarks Vækstråd, Innovationsrådet og mange flere. Derudover bestyrelsesmedlem hos Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, formand for HTS Faste Voldgift samt initiativtager og stifter af "Expat in Denmark".

Søren Jakobsen,  administrerende direktør, Staten og Kommunernes Indkøbs Service (SKI)

Søren Jakobsen har siden efteråret 2002 været administrerende direktør i Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), hvor han blev ansat for at sikre at virksomheden blev mere markeds- og kundeorienteret. Restruktureringen har betydet, at SKIs indkøbsvolumen er øget fra 3,9 mia.kr. i 2002 til hele 11,3 mia.kr. i 2008, og at selskabet derved er blevet den største aktør indenfor offentligt indkøb. Fra 1996 til 2001 var Søren annoncedirektør i De Berlingske Dagblade A/S, og siden kommerciel direktør på Berlingske Tidende. Han er cand. merc. suppleret med en Executive MBA fra SIMI.  

Lars Frelle-Petersen, digitaliseringschef, Center for effektivisering og digitalisering, Finansministeriet

Lars Frelle-Petersen er leder af den Digitale Taskforce. Tidligere kontorchef i Videnskabsministeriets It-politiske center med ansvar for den offentlige sektor, og projektleder i Finansministeriet, blandt andet i den Digitale Taskforce. Han er uddannet cand.scient.adm.

Claus Thykjær, vicekommunaldirektør
Gribskov Kommune


Claus er vicekommunaldirektør i Gribskov kommune siden 2006, hvor han bl.a. er ansvarlig for at opbyge en systematisk tilgang til konkurrenceudsættelse, kontraktstyring, markedsforståelse mv. - elementer, der kan medvirke til at udvikle nye og bedre løsninger i kommunen. Han har tidligere arbejdet bl.a. i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, på Christiansborg, i Frederiksborg Amt mv. Typisk med opgaver omkring velfærdssamfundets udvikling i forbindelse med frit valg, konkurrenceudstættelse, offentlige private partnerskaber o.l.

Anders Eldrup, administrerende direktør
DONG Energy


Fra 1991 var Anders Eldrup departementschef i Finansministeriet inden han i 2001 blev administrerende direktør i DONG. Her stod han i spidsen for den vækststrategi, der i 2006 førte til fusionen af seks danske energiselskaber til det nuværende DONG Energy. I dag leder Anders Eldrup en energivirksomhed, der har som strategi at reducere indholdet af CO2 i sin produktion af el og varme. Det kræver innovative løsninger herunder nye samarbejdsmodeller mellem offentlig og privat.  

Henrik Zangenberg, partner
Zangenberg & Company


Er blandt andet it-strategisk rådgiver for større private og offentlige organisationer indenfor en lang række områder, herunder udbud og aftaleforhandlinger. Har en fortid som Managing Partner i Gartner gennem mere end 8 år, foruden en del år som manager hos IBM og Deloitte. 

Kurt Bardeleben, partner og advokat
KAMMERADVOKATEN / Advokatfirmaet Poul Schmith


Har betydelig erfaring med udbud af  kontrakter for det offentlige Danmark særligt indenfor infrastruktur, byggeri og IT.  

Jørgen Clausen, stadsdirektør
Odense Kommune


Stadsdirektør Jørgen Clausen har igennem mange år arbejdet i den kommunale sektor, heraf 26 år på chefniveau. I 1986 blev han udnævnt til kommunaldirektør i Ribe og var i denne periode aktivt engageret i kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse, både som næstformand og som formand. I marts 2003 blev han udnævnt til stadsdirektør i Odense Kommune.

Lars Krobæk, formand Udbudsrådet

Udbudsrådets opgave er at at fremme konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor. Som tidligere adm. direktør i Dansk Erhverv og Handelskammeret er Lars Krobæk kendt med mange af de udfordringer, erhvervslivet møder som leverandører til det offentlige. Han har et godt kendskab til det nødvendige samspil mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv gennem sine poster i blandt andet Skatterådet og tidligere bl.a. Konkurrencerådet og Danmarks Erhvervsråd.

Anne Løvgreen, koncernindkøber
Undervisningsministeriet


Varetager strategiske indkøbs- og udbudsrelaterede opgaver for ministeriets departement og styrelser. Er endvidere ministeriets repræsentant for partnerskabsaftalen med SKI. Har inden tiltrædelse i nyoprettet stilling som koncernindkøber i Undervisningsministeriet i 2008, arbejdet i koncernindkøbsafdelingen i Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt nogle år som udbudskonsulent i SKI. Har ellers indkøbsmæssig baggrund i det private, bl.a. som purchasing manager i DHL Express, samt nogle år hos Novia Denmark A/S. Er merkonom i indkøb samt certificeret projektleder.

Jens Gaardbo, journalist
KasterGaardbo A/S

Jens Gaardbo vil fungere som ordstyrer og facilitator på OPdagen 09' fællesspor.

Efter 25 år i medieverdenen - bl.a. som studievært og nyhedschef på TV2 - gik Jens i 2003 nye veje. Først til jobbet som kommunikationsdirektør i medicinalvirksomheden Lundbeck, senere som pioner i sit eget kommunikationsfirma. Undervejs er der blevet tid til fortsat at deltage i afgrænsede medieopgaver, f.eks. "Gaardbo på P1".

Jens H. Madsen, kundepartner
Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) 

Hovedansvarlig for partnerskabsaftalen med Undervisningsministeriet, det første ud af nu i alt 10 SKI-partnerskaber med centrale kunder på tværs af SKIs samlede offentlige kundeområde. Herudover ansvarlig for implementering af partnerskabsstrategien i SKI samt en række udviklingsprojekter, bl.a. Udviklingsmodellen for Offentligt Indkøb. Uddannet cand.scient.pol. og har arbejdet med indkøb, effektivisering og styring af offentlige institutioner inden for både stat, kommuner og de tidligere amtslige områder.

Henrik Christoffersen, forskningschef
CEPOS


CEPOS er en uafhængig tænketank, der fremmer et Danmark baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt. Henrik Christoffersen har tidligere været forskningsleder hos Anvendt Kommunal Forskning, AKF og vicekontorchef i Kommunernes Landsforening. Fungerer også som ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik og boligøkonomi på Økonomisk Institut, København. 

Claus Nordahl-Petersen, indehaver og direktør
Institut for Business to Government


Har igennem de sidste 20 år beskæftiget sig indgående med emnet b2g som direktør i flere bureauer og private virksomheder. Han har udgivet bøgerne "B2g - salg og markedsføring til det offentlige" samt "Det sikre vækstmarked - din virksomheds succes går gennem det offentlige". 

Allan Søgaard Larsen, koncerndirektør
Falck A/S


Allan kom til Falck A/S i 1990 som personalechef for Region Nord og Vest. Siden har han båret flere stillingsbetegnelser i Falck, og blandt andet som underdirektør stået for sammenlægningen af Falck Securitas og Falcks Redningskorps. 

Morten Søndergaard, programdirektør for Banedanmark Signalprogram
Banedanmark


De næste 10 år skal der gennemføres en total udskiftning af alle jernbane signalanlæg i hele Danmark. Opgaven indbefatter planlægning og udbud af 4 store totalleverance kontrakter med udenlandske bydere. Før sin stilling i Banedanmark har Morten Søndergaard været områdechef for teknik og udvikling i Banedanmark, samt været en del af et lille bygherreteam, der gennemførte udbud, design og udførsel på metroen i København. 

Allan Vendelbo, tidligere formand for Kommunaldirektørforeningen

Allan Vendelbo er ordstyrer ved OPdagen 09 på kommune sporet.
Han er tidligere formand for Kommunaldirektørforening og har også bestredet posten som kommunaldirektør i hhv. Ballerup, Høje-Taastrup og Stenløse kommuner. Dertil har han været formand for den europæiske kommunaldirektørforening. I dag er Allan Vendelboe salgs- og marketingsdirektør i Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI). 

Morten Weise Olesen, projektdirektør
Det Nye Universitetshospital i Århus


Morten Weise Olesen er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, arkitektskolen, cand.scient. Hans karriere tæller blandt andet: planlægningschef på Århus Universitetshospital, Skejby, administrationschef på Regionshospitalet, Randers, hospitalsdirektør for Regionshospitalerne Horsens og Brædstrup. Siden 2005 har Morten fungeret som projektdirektør for Det Nye Universitetshospital i Århus.

Lotte Hansen, politisk kommentator og direktør for Public Affairs
Mannov

Lotte Hansen rådgiver virksomheder og organisationer i samspillet mellem den offentlige og private sektor. Hun er ekstern lektor i Kommunikation og Public Affairs ved Danmarks Journalisthøjskole, politisk kommentator, tidligere presserådgiver i By- og Boligministeriet og i Økonomi- og Erhvervsministeriet, samt pressechef i Forbrugerrådet og erhvervsredaktør. 

Carsten Jarlov, direktør
Slots- og Ejendomsstyrelsen

Carsten Jarlov er direktør for Slots- og Ejendomsstyrelsen. Han er uddannet cand.scient. pol og har blandt andet været direktør for Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Told- og Skattestyrelsen.

Stinne Cecilie Hjort-Andersen, chef for offentlig-privat samarbejde
Dansk Erhverv
 

Stinne Hjort-Andersen er ordstyrer ved OPdagen 09 på leverandør sporet.
Hun arbejder løbende med udvikling af OPS, OPI og OPP med særligt fokus på øget kvalitet i den offentlige opgaveløsning. Rådgiver dagligt både offentlige og private aktører i indgåelse af relevante samarbejder og partnerskaber med særligt fokus på den bedste kvalitet til den rigtige pris. Chef for Dansk Erhvervs OPS udvalg og derudover ansvarlig for Dansk Erhvervs politiske arbejde med bl.a. sundheds- og servicefag, forebyggelse, frit valg og non profit organisationer.

Jørgen Nielsen, specialkonsulent
Danske Regioner


Jørgen Nielsen er ordstyrer ved OPdagen 09 på region sporet.
Jørgen Nielsen indgår i enheden Strategisk Indkøb, og beskæftiger sig primært med regionernes kommercielle udfordringer. Regionernes samhandel med private aktører er på ca. 29 mia. kr. om året og er underlagt en række lovgivninger herunder Tilbudsloven og EUs direktiv for udbud af varer og tjenesteydelser. Strategisk Indkøb koordinerer en lang række overordnede processer i forhold til disse flow af vare og tjenesteydelser, med både teoretiske, praktiske og juridiske udgangspunkter. Strategisk Indkøb varetager også Danske Regioners opgaver i forhold til de politik skabende processer inden for de nævnte emner. Jørgen Nielsen har særligt fokus på snittet mellem det offentlige og det private, de overordnede logistiske problemstillinger i regionerne og regionerne som fælles operatør i markedet.
  Marie Voldby, kontorchef
Erhvervs- og Byggestyrelsen


Marie Voldby er ordstyrer ved OPdagen 09 på stat sporet.
Maria Voldby er kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen, og har før det bl.a. været ansat hos Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerstyrelsen og Bech Bruun & Trolle. Hun er uddannet jurist.